Fra gaden til galleri
Kaos
og kunst
Den korte historie? Jeg er født i 1993, uddannet tagdækker og bosat i Aulum – og nu fuldtidskunstner med eget galleri.

Før
Mit navn er Jens Andersen, og jeg står bag Jenno’s Galleri. Hvis du tænker, “Hvem er Jens Andersen?”, så er du måske ikke den eneste. Jeg bliver tit spurgt, hvad der er at sige om mig, og mit svar overrasker ofte mere, end folk lige havde regnet med.
Den lange historie? Efter folkeskolen tog mit liv en vild drejning, der førte til stofmisbrug og gaden i København som 18-årig. På det tidspunkt troede hverken jeg eller nogen andre, at jeg ville ende her, hvor jeg er i dag. Men livet har det med at overraske, ikke?
Marts 2018
Clean.
3. august
2018
Den dag kunsten fandt mig
Da jeg blev clean i marts 2018, havde jeg ikke ligefrem regnet med, at jeg få måneder senere ville stå i min have i bar overkrop, med maling op ad begge arme og et smørret grin på læben. Men det var præcis, hvad der skete.
Jeg kiggede på mine tomme vægge og tænkte: “Der mangler noget.” Så jeg købte maling, pensler, spraydåser og lærreder – og gik i gang. Fra det øjeblik tog mit liv en 180 graders vending.
I dag
Siden har jeg skiftet gaden i København ud med et galleri i Aulum, og endda smidt en webshop oveni. I dag lever jeg af at male, og det føles ekstra godt at skabe noget smukt, når man tænker på, hvor meget rod jeg tidligere har skabt.
Nu er min mission simpel: At sprede glæde og farver – og måske få dig til at hænge et stykke af mit univers og min historie på din væg.

Jeg maler, fordi jeg vil skabe glæde.
For mig er det ikke bare maling på lærred; det er min måde at sprede smil, håb og farver i verden på. Nu er jeg her – taknemmelig, glad og med en pensel i hånden.
Se mit galleri447 dage
Med et liv levet på kanten og kampen ud af misbrug fik jeg malet mig ind i en helt ny tilværelse. På 447 dage gik jeg fra bunden til at blive fuldtidskunstner – en historie om håb, transformation og kunsten at finde glæden igen.